Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

- OB virker helt traumatiserede, siger ekspert om forbandelse

Et af vidnerne til OB's fadæse mod bundproppen Hvidovre var Morten Bruun, som til daglig er fodboldekspert og kommentator hos TV 2 Sport.

Han så, hvordan OB vaklede og tabte 1-2 til Superligaens sidsteplads.

- I det store billede er det naturligvis prekært for OB at tabe denne her kamp. Men et eller andet sted havde vi det vel på fornemmelsen. OB virker til tider helt traumatiserede her på deres egen hjemmebane, siger Morten Bruun.

Fodboldeksperten har både spillet og set ufatteligt mange minutters fodbold gennem sit liv, og han har sjældent set en situation som OB's.

- Det er vel af historisk tyngde, det, OB præsterer. OB er jo en stor klub. Så lige umiddelbart kan jeg ikke komme på noget, der har været så massivt og påvirker hele stemningen omkring stadion og hjemmekampene. Jeg får helt ondt i maven på vegne af OB's spillere. Det må jeg faktisk indrømme, afslutter han.