Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynbo skyder med bue og pil i 'Alene i vildmarken'

For syv år siden blev det et nej. Denne gang sagde han ja. 

Ulrik Ørskov har i den nye sæson af 'Alene i vildmarken' taget turen til Lapland i det nordlige Finland - der i øvrigt ligger 300 kilometer nord for polarcirklen. 

Og den nye sæson er heller ikke som de andre. Udover at lokationen er rykket fra Norge til Finland, så er de nye deltagere udvalgt efter speciale. For fynboen, der til daglig er dyrlæge, er han ekspert i bue og pil.

Hvordan Ulrik Ørskov klarer sig i vildmarken må vi vente og se. Oplevelsen har i hvert fald gjort indtryk:

- Den bedste oplevelse, det er følelsen af at kunne klare mig selv og skaffe mit eget mad. Det var ret specielt, og jeg fik medlidenhed med de mennesker, der egentlig lever sådan - dem kom jeg til at tænke på hver dag.