Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Bevaringsværdige bygninger truet af ny lokalplan

Flere borgere og organisationer kritiserer Kerteminde Kommunes lokalplan for den historiske bydel.

For lokalplanen vil blandt andet betyde, at Kerteminde Kommune som den eneste kommune i landet bruger en anden klassificering af bevaringsværdige bygninger end det anerkendte og internationale SAVE-system. 

Frygten er, at mange ellers bevaringsværdige bygninger ikke vil blive beskyttet med den nye metode og dermed vil være åbne for nedrivninger og forandringer af den historiske bydel i Kerteminde.

Ifølge Karin Meisl, som er formand for bevaringsforeningen i BevarKerteminde i Kerteminde Kommune, vil en vedtagelse af den nye lokalplan betyde, at Kertemindes fremtid som pæn købstad være i fare. 

- Østfyns museer har undersøgt en hel masse huse i området, hvor det ved 70 af dem viser, at i SAVE-systemet har de en bevaringsværdi høj værdi, og hvor det efter det hjemmestrikkede system, kommunen har lavet, overhovedet ikke får nogen bevaringsværdig værdi, fortæller Karin Meisl. 

Og det vil betyde, at kommunen vil kunne rive bygninger ned, som på det anerkendte system er højt bevaringsværdige.