Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Spareråd: Nu er strømmen billigst på dette tidspunkt

Hvor det førhen kunne betale sig at starte sin vaskemaskine om natten, forholder det sig nu anderledes. En ny tendens viser nemlig, at strømmen i stigende grad er billigere i de solrige eftermiddagstimer om sommeren.

Det oplyser energiselskabet OK i en pressemeddelelse.

- Der bliver installeret flere og flere solceller, og det medfører en øget produktion af grøn strøm, hvilket påvirker prisen på el i dagtimerne, når solen skinner, siger OK's produktchef Troels Skipper.

Sådan udnytter du de billige eftermiddagstimer:

• Hvis du har mulighed for det, så start din vaskemaskine, tørretumbler eller opvaskemaskine i dagtimerne. Du kan med fordel anvende timeren til at planlægge igangsættelsen - det er en funktion, som de fleste nyere maskiner er udstyret med.

• Du får som regel mest muligt ud af din opladning ved at oplade elbilen mellem klokken 13 og 17, for der kan du drage fordel af lavere tariffer og få de billigste kilometer.

• Selvom elprisen ofte er billigst i de lyse dagtimer om sommeren, har vejrforholdene altså stor indflydelse på elprisen. Derfor anbefaler OK, at du løbende holder øje med elprisen.