Flere af os skal turde starte vores egen virksomhed. Det mener regeringen, som netop nu arbejder på en længe ventet iværksætterstrategi.
Én af dem, der på egen krop har oplevet, hvad det vil sige at springe ud i iværksætterdrømmen, er Mette Will fra Falsled på Sydfyn.
Det har hun aldrig fortrudt. Heller ikke, selvom hun blot tre måneder senere fik en besked, der med ét ændrede alt.
- Der er folk, som siger til mig, at "det var da godt nok en uheldig timing". Men som jeg ser på det, var det måske egentlig ret perfekt, at jeg lige havde startet min egen virksomhed, siger Mette Will.
Kvittede fast job
Mette Will havde gennem flere år puslet med drømmen om at starte sin egen virksomhed. Hun ville leve af at arrangere store konferencer målrettet marketingfolk.
Som 55-årig tog hun springet og kvittede sit faste job som uddannelseschef og marketingsdirektør. Det var i november 2018.
- Det føltes fantastisk at træffe beslutningen. Jeg blev så glad og fyldt med energi og forventninger til fremtiden, husker Mette Will.
Der skulle dog ikke gå længe, før euforien over hendes nye tilværelse som selvstændig blev afløst af nogle ganske andre følelser.
Vi spoler tiden frem til februar 2019.
Barrierer for iværksætteri
Livstruende syg
Allerede da hun blev hentet i venteværelset, kunne Mette Will fornemme på lægen, at den var helt gal.
"Myelodysplastisk syndrom" lød diagnosen. En kræftsygdom i knoglemarven, opstået som følge af kemobehandling, hun havde fået, da hun 19 år tidligere var ramt af leukæmi.
Dengang var kræften blevet nedkæmpet. Men nu var lægens prognose dyster.
- Jeg får at vide, at jeg har få måneder tilbage at leve i, medmindre de får styr på sygdommen og finder en donor, så jeg kan få en ny knoglemarv, fortæller Mette Will.
I forsøget på at blive klogere på, hvad hun stod over for, meldte hun sig ind i facebookgrupper for mennesker, der havde gennemgået sådan en knoglemarvstransplantation.
- Jeg fandt ud af, at folk kan blive voldsomt syge, få mange følgesygdomme, blive invalideret eller dø af sådan en transplantation. Så jeg anede ikke, hvor i alverden mit eget liv var på vej hen. Ville jeg overleve? Ville jeg få et liv bagefter, som jeg kunne være glad for?
Den skæbnesvangre diagnose fik Mette Will en fredag. Den følgende tirsdag skulle hun være vært for sin allerførste konference, hvor omkring 450 gæster havde meldt deres ankomst. Hun gennemførte - smilende. Kun de allernærmeste vidste besked.
Men om aftenen på hotelværelset krakelerede facaden.
- Jeg brød totalt sammen. Frygten og sorgen rullede ind over mig. Over alt det, der blev ødelagt. Over alt det uoverstigelige, der lå foran mig, siger Mette Will, der dagen efter konferencen begyndte i kemoterapi.
Trykkede på pauseknappen
Mette Will ville ikke lukke sin virksomhed. I stedet "trykkede hun på pauseknappen og krydsede fingrene", fortæller hun.
- Jeg sagde til mig selv: "Mette, nu må du fokusere på at komme så godt som muligt igennem det her. Så kommer du forhåbentlig ud på den anden side, og så får vi stille og roligt den virksomhed op at køre igen".
Til Mette Wills store lettelse blev der fundet en donor. Så i sommeren 2019 blev hun transplanteret.
Det reddede hendes liv.
Hun var stadig sygemeldt, og virksomheden var fortsat på lavt blus. I mellemtiden lagde familien en hel del kræfter i forberedelserne til den næste store konference.
Gradvist, i takt med at Mette Will fik det bedre oven på transplantationen, kunne hun selv tage mere og mere over.
Skæbnens ironi
Det hele gik bedre, end Mette Will havde turde håbe.
I dag arrangerer hun flere forskellige konferencer inden for marketing og har i den forbindelse et par tusinde kunder igennem om året.
Hun har desuden to deltidsansatte og kalder forretningen "sund og profitabel".
- Til trods for sygdomsforløbet og de benspænd, der har været, har jeg aldrig nogensinde fortrudt, at jeg har startet min egen virksomhed. Det er en af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv og mit arbejdsliv, siger hun.
I perioder døjer hun stadig med eftervirkninger af sygdommen, og hun kommer aldrig til at kunne helt det samme som før transplantationen.
Her har dét at være være sin egen chef med kontor hjemme på privatadressen vist sig at være en stor fordel.
- Hvis jeg ikke var selvstændig, så tror jeg, at jeg var havnet på førtidspension eller i et fleksjob. Så lidt ironisk måske har det vist sig, at det her med at være selvstændig passer rigtig godt til mit liv, fortæller Mette Will og tilføjer.
- Og hvis sygdommen havde ramt, og jeg skulle igennem alt det her, mens jeg stadig sad i en fast stilling, havde jeg nok aldrig turde springe ud i at starte min egen virksomhed.
