Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

- Hvad vil de med vores skilte, spørger frustreret Snave-borger

I weekenden er der igen igen blevet stjålet byskilte i Snave, som i årevis har bøvlet med de usædvanlige tyverier.

Inge Nielsen bor lige ved siden af et af de berygtede vejskilte, og hun er vant til, at skiltene i byen forsvinder.

- Det har vi ikke tal på. Det har været væk mange gange, men vi har aldrig set det, siger Inge Nielsen.

Der står ikke længere Snave på de nye byskilte i byen.
Der står ikke længere Snave på de nye byskilte i byen.
Foto: Kasper Alfredo Knudsen
Det står i asfalten, når man kører ind i byen.
Det står i asfalten, når man kører ind i byen.
Foto: Kasper Alfredo Knudsen

Det har hendes nabo til gengæld.

- Hun kunne se, det blev savet over med en vinkelsliber ved midnatstid, fortæller hun.

I sidste uge fik Assens Kommune indgraveret "Snave" i asfalten i indfaldsvejen til byen, så bynavnet ikke længere står på skiltet.

Det håber Inge Nielsen vil stoppe tyverierne.

- Nu er der da ikke noget ved at have de skilte mere. Nu er "Snave" ikke skrevet på mere. Det er bare et byskilt. Men hvad vil de med skiltene? Det er spændende, om der er nogen, som saboterer det. Vi kan ikke vide, om det fortsætter.